Skip to content
august 26, 2013 / Flemming Nissen

Jeg skifter job

Efter lang tids sygemelding med diagnosen “Lymfekræft” startede jeg på 1/2-tid på SDU den 1. april 2013. Før sommerferien kom jeg på fuld tid. Men nu skifter jeg job til Insero Science Academy i Horsens, hvor jeg skal starte den 2. september 2013.

Jeg har haft en god tid sammen med de studerende på SDU, og dem kommer jeg til at savne. Men mit nye job er et drømme-job. Hos Insero får jeg lov til sammen med engagerede og dygtige kollegaer at udvikle det videndelingssystem, som jeg i 2008 forlod Dong Energy for at udvikle. Systemet hedder Energy-Together og er beskrevet på hjemmesiden http://www.energy-together.com

april 5, 2012 / Flemming Nissen

Det planøkonomiske energiforlig marts 2012

Det er positivt, at der er en bred politisk konsensus omkring den langsigtede energipolitik, og at de danske politikere har fastlagt mål helt frem til 2020. Problemet er blot, at det er sket på basis af forhandlinger, hvor parterne er kommet med hver deres ønskesedler, der primært stammer fra de vigtigste energipolitiske lobby-grupperen samt fra Energistyrelsen og Energinet.dk.

Vi har glemt historien. Vi er tilbage til 1960 – 1980, hvor vi også forudsatte, at vi kunne planlægge fremtiden på basis af ønskesedler. Den historiske erfaring viser, at denne strategi er meget dyr for energiforbrugerne. Erfaringerne fra den sidste planøkonomiske periode var, at vi i stedet for at planlægge fremtiden skulle forberede os på en usikker fremtid, ved bl.a. at lave langsigtede investeringer, der var robuste overfor en række forskellige fremtider.

Den danske planøkonomi på energiområdet hænger også meget dårligt sammen med at Danmark er en del at et internationalt energimarked. Ved at det er politikerne og ikke markedet, der fastlægger investeringerne i nye energianlæg, ødeligger politikerne grundlaget for et velfungerende marked.

Det langsigtede mål om at blive uafhængig af fossile brændsler er ikke til diskussion, det er kun graden af Danmarks enegang, tidshorisonten og vejen dertil, som løbende bør afstemmes med aktuelle trusler og muligheder.

I stedet for de mange ønskesedler bør energipolitikerne i stedet få en række vigtige spørgsmål, de skal tage stilling til. Ved at klikke på følgende dokument kan du læse tre overordnede spørgsmål, som jeg synes, de skal drøfte Ubesvarede spørgsmål

marts 18, 2012 / Flemming Nissen

Markedsfejl (2.del)

Da jeg skrev indlægget vedr. ”Markedsfejl”, var det min fornemmelse, at de fleste markedsfejl på den korte bane er blevet fjernet. Jeg hører selv til dem, der ikke tror på, at der er de store gevinster ved at skifte el-leverandør. Derfor er det først i forbindelse med min undervisning på SDU, at jeg har sat fokus på området.

Resultatet af min undersøgelse af detailmarkedet er, at det bestemt ikke fungerer. Det kan du læse mere om på siden “Markedsfejl (2)”

marts 18, 2012 / Flemming Nissen

Uddannelse

I forbindelse med min undervisning på SDU skriver jeg nogle forskellige noter til de studerende. På siden ”Uddannelse”, er der adgang til dem. Indtil videre drejer det sig om følgende noter:

  • ”Fysisk og finansiel elhandel”
  • ”Emission Trading System”
  • ”Håndtering af flaskehalse”
  • ”Nettariffer”
  • ”Projektudvikling”

Men der vil løbende komme flere til.

januar 29, 2012 / Flemming Nissen

Optagelse til Danskernes Akademi

Klik på billedet for at se min præsentation vedr. innovation i energisektoren

december 11, 2011 / Flemming Nissen

Hvad sker der nu med EU-samarbejdet?

Det er meget spændende at følge med i den aktuelle diskussion i EU, hvor den økonomiske krise har ført til, at EU bliver nødt til at vælge mellem to veje

  • En tættere integration i EU
  • En svækkelse af EU-samarbejdet og flytning af kompetencer til nationalstaterne

Da vi for 8 år siden udviklede scenarier i Elsam diskuterede vi det samme spørgsmål. Vi havde besluttet at bruge muligheden for en global økonomisk krise, som den sandsynlige hændelse, der ville ændre de trends, der lå i ”Business-as-usual”-scenariet. (Det var 5 år før den økonomiske krise viste sig i praksis, og på et tidspunkt, hvor alle betydningsfulde økonomer nægtede at tro på, at krisen var mulig).

Vores svar på spørgsmålet om udviklingen af EU var to scenarier:

  • Et hvor vi kom meget tættere på ”Europas Forenede Stater”. Vi kaldte scenariet for ”De nye græsrødder” fordi vi ikke regnede med, at de gamle magthavere kunne blive enige om en tæt integration
  • Et hvor EU-landene stoppede samarbejdet og hver især forsøgte at klare sig igennem krisen så godt som muligt. Det førte til nationalisme og en meget dyb krise

Du kan læse om business-as-usual scenariet og de to andre scenarier på www.scenariolab.dk

Hvad kom der så ud af vore scenariediskussioner i 2002-2005? Var vi kun heldige med at forudsige fremtiden? Var det kun en akademisk øvelse, som ikke blev brugt til noget?

  • Vi var ikke heldige med at forudsige fremtiden. Historien viser er række høj- og lavkonjunkturer, så tanken om, at der kunne komme en økonomisk krise var oplagt. Det var kun de mange økonomer, som blev betalt for at holde optimismen levende, der nægtede det
  • Vi brugte de tre scenarier til at vælge en robust F&U-strategi. Satsningen på at integrere transportsektoren i energisystemer (VEnzin-visionen) ved at bruge kraftværkerne til at lave brændstoffer, der erstattede diesel og benzin, blev udtænkt via arbejdet med scenarierne, og vi kunne se at satsningen var en god investering i alle tre scenarier
  • Vores mål i Elsam var også, at scenarierne skulle bruges som risikostyringsværktøj i forhold til virksomhedens generelle investeringer. Dette mål nåede vi ikke, fordi Elsam blev overtaget af Dong Energy. Økonomerne i Dong Energy havde fokus på, hvordan aktieanalytikerne og investeringsbankerne så på fremtiden, og de interesserede sig ikke for de alternative scenarier, vi arbejdede med. Scenarioprocessen stoppede, og jeg forlod virksomheden

I dag har vi så diskussionen om udviklingen af EU-samarbejdet, så nu burde jeg selvfølgelig være tilfreds. Men det er jeg ikke. Jeg mangler en diskussion af de danske satsninger på energiområdet og de scenarier som skal sikre at satsningerne bliver robuste.

Jeg er stor tilhænger at udviklingen af et mere bæredygtigt energisystem, men jeg føler mig langt fra overbevist om, at den nuværende og den foregående regerings strategier er bæredygtige i den ”Brundtlandske udgave” af bæredygtighed.

Men vi får ikke diskussionen, fordi området er blevet en religion – med energieksperterne som præsteskabet. Religioner diskuterer man ikke, og man udfordre ikke troen, hvis man ønsker at blive i menigheden.

februar 25, 2011 / Flemming Nissen

Energistrategi: Planøkonomi

Det undre mig meget, at der ikke er nogle af markedsaktørerne, der råber planøkonomi, når de ser strategiudspillet fra regeringen. Politikerne burde fastsætte de overordnede mål, og så lade det være op til markedsaktørerne at udfylde markedsrammerne. I stedet detailstyrer politikerne udviklingen i en grad, som ikke tidligere er set.

Med de aktuelle mål for udviklingen af det danske energisystem lukker vi markedet, fordi næste al den el, som danskerne forbruger, vil have fået garanti for en fast pris, som forbrugerne er forpligtet til at betale, uafhængig af den internationale markedspris på el. I dette system vil al elhandel være spekulation, fordi alle dem, der ønsker en fast pris får denne faste pris via PSO-systemet.

Før liberaliseringen påtog elforbrugerne selv ansvaret for langsigtet at prissikre deres fremtidige elforbrug via deres ejerskab til elforsyningen. I dag er det staten, som pålægger dem at prissikre elforbruget ved at kræve, at de skal finansiere de elproduktionsanlæg, man politisk kan blive enige om. I et ægte marked er det elforbrugerne, som selv er ansvarlig for prissikringen. I et planøkonomisk system er det staten. Vi er i Danmark gået fra et system hvor elforbrugerne sammen risikodækkede deres fremtidige elpriser, til at det nu er staten, der gør det – fra forbrugerstyret planøkonomi til statsstyret planøkonomi. Det er politikerne åbenbart ikke kede af, for det øger deres indflydelse.

Men da vi for 15 år siden drøftede liberaliseringen af energisektoren, var det i hvert tilfald ikke formålet.

I starten af 90-erne, mange år inde liberaliseringen blev besluttet, arbejde vi i Elsam med forskellige scenarier for liberaliseringen. Vi havde følgende tre scenarier:

  • Bureaukratiet, hvor politikerne detailstyrede udviklingen
  • Det regulerede marked, hvor politikerne fastsatte de overordnede mål
  • Det frie marked, hvor politikerne slet ikke blandede sig

Direktørerne i energivirksomhederne ønskede det frie marked, men troede mest på det regulerede marked. Ingen tog bureaukratiscenariet alvorligt. Men det er her, vi er havnet!

Det interessante ved denne historie er, at direktørerne i energivirksomhederne dengang var ingeniører, med klare holdninger til, hvordan energisystemet skulle udvikles – om med mod til at satse på det, de troede på, også selvom man ikke havde et trykt monopolsystem at læne sig op ad. De regnede med, at liberaliseringen ville give dem nogle friere politiske rammer.

Hvad de ikke regnede med var, at de ville blive sat på porten af økonomer, som ikke havde en holdning til, hvordan systemet skulle udvikles, og som ikke havde tekniske indsigt eller nære medarbejdere med teknisk indsigt til at kunne risikodække investeringer i nye teknologiske løsninger.

Økonomerne er godt tilfreds med, at det er politikerne, der detailstyrer udviklingen, for så kan de bevare deres direktørstillinger, fordi de er gode til at implementere. De befinder sig bedst i Bureaukratiscenarier.

Økonomerne kom ind i sektoren, fordi de var de eneste, der tilsyneladende havde forstand på markedet, og fordi det blev vigtigere at værdisætte, handle og effektivisere eksisterende anlæg, end at udvikle nyt.

Ejerne, som ikke tidligere havde interesseret for størrelsen af den værdi, de havde investeret i produktionsanlæggene, så lige pludselig guld, og de glemt helt den arv, de havde fået betroet af de pionerer, der havde udviklet systemet.

Jeg synes, at politikerne, i stedet for at detailstyre udviklingen, skulle nedsætte en kommission, som undersøger, hvordan markedet kommer til at fungere bedre.

Lige en anden ting. Er det samfundsøkonomisk fornuftigt, at omlægge fra kul til biomasse på de store og mellemstore kraftvarmeværker, som alle reguleres via internationale CO2-kvoter? Hvilken pris sætter man på forsyningssikkerhed, for at dette regnskab kan gå op – og øges forsyningssikkerheden, hvis en del af biomassen skal importeres? Jeg har ikke detaillæst strategien, så jeg har ikke fundet, hvor disse spørgsmål besvares.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.