På sporet igen

Da jeg i 2015 forlod Insero medbragte jeg den formidlingsplatform Energy Together, som jeg havde arbejdet mange år på at få udviklet. Insero havde hjulpet med at udvikle første version. Der var dog en række meget store problemer med hensyn til at videreudvikle modellerne. Det var meget opad bakke.

For Markedssimulatoren var problemerne

  • Jeg kunne ikke få en aftale med dataleverandøren Platts om at bruge deres data i modellen uden at alle brugere hver især skulle betale en licens på 15.000 kr. for UDI-databasen
  • Optimeringsmodellen var meget langsom, og kunne ikke bruges på større systemer
  • Programmet var ikke veldokumenteret og kunne i princippet ikke videreudvikles af andre, end Insero
  • Jeg havde ikke andre, jeg kunne samarbejde med om videreudvikling af modellen
  • Jeg havde kun få midler til videreudvikling

I dag er disse problemer løst:

  • Jeg har fundet en ny dataleverandør, Enerdata, som har de nødvendige data, og som ikke stiller de samme krav som Platts
  • Jeg har selv udviklet en optimeringsmodel, der er meget hurtigere, og som gør det muligt, at regne på meget store systemer
  • Jeg har haft et par studentermedhjælpere til at sætte sig ind i programmet og programmere en ny version af modellen, der dækker hele Europa
  • Jeg har lavet en aftale med SDU omkring samarbejde om videreudvikling af modellen
  • Sammen med en række samarbejdspartnere, har jeg fået støtte fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet til videreudvikling af modellen

For modellen der visualiserer energiregnskaber var problemerne:

  • Udviklingen af første version af visualiseringen var gennemført med tre forskellige design og IT-virksomheder, og tingene var ikke godt nok dokumenteret
  • Umbraco og indsatte hjælpemodeller blev ikke opdateret, og performance blev efterhånden meget ringe
  • Der var ingen kunder, der ville betale for adgang til visualiseringen
  • Visualiseringen var ufleksibel og krævede en helt bestemt regnearks-skabelon
  • Jeg havde kun få midler til vedligeholdelse

I dag er disse problemer også løst:

  • Energistyrelsen købte i 2017 licens til visualiseringen
  • Jeg har sammen med nogle partnere fået støtte til et projekt, hvor vi videreudvikler visualiseringen. Vi visker tavlen ren, og starter udviklingen helt forfra – med de erfaringer vi har fra 1. version

Der ligger meget arbejde forude, inden jeg er i mål med de visioner, jeg formulerede for 20 år siden, men nu er jeg godt på vej igen.

Min erfaring er, at man skal tro på sine fornemmelser, være vedholdende, være tålmodig og se sig godt om efter de små og stor muligheder, der viser sig undervejs.

 

Advertisement

Tilbage på SDU

Jeg er nu ansat som lektor på 2/3 tid på SDU. Jeg underviser på den uddannelse (civilingeniør i energiteknologi), jeg var med til at få akkrediteret tilbage i 2011. Det er dejligt, for jeg kan godt lide at undervise.

Den sidste tredjedel af tiden bruger jeg i mit selskab: ”Strategirummet”.

Her har jeg gang i følgende aktiviteter:

  • Undersøgelse af muligheder for videreudvikling af Energy Together platformen
  • Kursusleder og underviser på energikursus for medarbejderne hos energimyndighederne og energiselskaberne
  • Konsulent for en række kommuner

Jeg brænder stadigvæk for at udvikle og anvende pædagogiske formidlingssystemer, der gør det lettere at forstå de vigtigste sammenhænge i det komplicerede energisystem.

Tilbage i Strategirummet

Jeg forlader Insero per den 31. juli 2015. Insero har valgt at stoppe udviklingen af Energy-Together-platformen, så nu skal jeg finde andre, der vil være med til at udvikle næste version af platformen. Jeg vil i mit eget selskab “Strategirummet” lave mindre forbedringer på platformen, men de store fornyelser skal udvikles sammen med andre partnere. Aftalen med Insero er, at jeg får ejerskabet til E2G-platformen, og at jeg frit kan videreudvikle platformen.

Jeg er rigtig glad for, at Insero har investeret i udviklingen af første version at platformen, for nu findes platformen i en udgave, som kan skabe værdi for mange, og som vi kan få erfaringer med at bruge. Erfaringer der skal inkopereres i næste version af platformen.

I Strategirummet vil jeg køre kurser inden for energiområdet, hvor jeg vil anvende værktøjerne på E2G-platformen. Jeg vil endvidere som konsulent hjælpe energiselskaber og kommuner med deres strategiske planlægning (se hjemmesiden: www.strategirummet.dk) . Jeg vil holde foredrag og undervise på universiteterne.

 

 

Drømmen er gået i opfyldelse

Se drømmen her

Bliv en del af drømmen her

Jeg fik ideen til Energy-Together i en feberdrøm på en ferie med familien i Tjekkiet i sommeren 1998. På det tidspunkt var det gået to år siden Elsam (pga. liberaliseringen af energisektoren) var blevet delt i en monopol-del og en kommerciel del. Jeg havde valgt den kommercielle del, for det var her, de store investeringer i vindmøller og kraftværker skulle besluttes og det var også her, F&U inden for mere miljøvenlig elproduktion skulle foregå. Min forventning var, at det ville kræve beslutningsgrundlag, der byggede på forståelsen af det komplekse energisystem – en forståelse, jeg havde specialiseret mig i gennem de sidste 10 år.

Men realiteterne var, at de fleste direktører i det kommercielle Elsam jublede over, at de nu ikke længere behøvede at forholde sig til komplicerede analyser, for nu handlede det i stedet om at tjene penge. Efter to år som leder af forretningsudviklings- og analysefunktionen i Elsam indså jeg sommeren i 1998, at jeg ikke kunne få lov til at opbygge en funktion i Elsam, som kunne lave den type analyser af energisystemet, som jeg mente var nødvendig for at vi kunne træffe langsigtede robuste beslutninger.

Feberdrømmen handlede derfor om at opbygge et analysefællesskab på tværs af selskaber og myndigheder. Et fællesskab, hvor hver aktør bidrog med ressourcer til at skabe fælles viden og overblik, og hvor viden blev delt frit. Det var nyt, idet analyse-miljøerne indtil da havde været meget lukket og havde konkurreret mod hinanden.

I slutningen af 1990-erne havde jeg møder med de parter, som kunne indgå i et sådant fællesskab. Det var op ad bakke, idet analysemiljøerne i Eltra, Risø, AAU mv. var så stærke, at de ikke ønskede et sådant fællesskab. Elkraft-system greb ideen, og lavede et fælleskab i de Baltiske Lande samt ansatte Hans Ravn til at udvikle Balmorel. Men det blev ikke til det, jeg havde forestillet mig.

I 2001 ændrede jeg strategi fra at fokusere på at udvikle et samarbejdsmiljø, der gravede sig dybt ned i de komplekse problemstillinger til at skabe et samarbejdsmiljø, der fokuserede på at formidle viden om de komplekse sammenhænge. Min direktør (Peter Høstgaard-Jensen) bakkede op omkring denne strategi, og vi – Elsam – udviklede en pædagogisk markedssimulator (Elsim), en scenariemodel samt en række scenarier, som vi lagde frit tilgængelig på en hjemmeside. Vi brugte dette formidlingssystem til at afprøve ideer til satsningsområder inden for forskning og udvikling. Det førte bl.a. til formulering af VEnzin-visionen, som integrerede transportsektoren i energisektoren.

Men de andre analysemiljøer spillede stadigvæk ikke med. De opfattede Elsams initiativ som en måde, hvorpå vi ville manipulere vore synspunkter og holdninger igennem.

Omkring 2003 tog jeg sammen med Helge Ørsted-Pedersen initiativ til, at Teknologirådet lavede nogle scenarier for udviklingen af den danske energisektor. I dette arbejde lykkedes det for første gang i historien at få en række forskellige analysemiljøer til at arbejde sammen om at udvikle en fælles model – Stream.

Stream blev ikke det formidlingsværktøj, som jeg havde håbet på. Modellen blev alt for kompliceret at arbejde med for almindelige energiinteresserede. Den blev – lige som alle de andre energimodeller – et værktøj der havde til formål at gøre eksperterne klogere.

Dong Energy ville ikke videreføre den åbne strategiproces vedr. udvikling af energisystemet, som jeg havde startet i Elsam, så jeg forlod virksomheden i december 2006. I mit eget firma – Strategirummet – arbejde jeg videre på at udvikle forenklede modeller af de komplekse sammenhænge og jeg prøvede gennem et par år på at få en række partnere til at være med til at udvikle en åben platform, der skulle formidle de komplekse sammenhænge i energisystemet på en pædagogisk måde. Men pengene slap op, og jeg blev ansat på SDU, hvor jeg regnede med at kunne få opbakning til at udvikle platformen. Universitetet havde fokus på forskning, så jeg kunne ikke få ressourcer til at udvikle formidlingsplatformen, selvom den efter min mening var central for at kunne drive den nye energiuddannelse, vi fik startet i Odense.

September 2013 blev jeg ansat i Insero Science Academy, hvor jeg fik som opgave at styre udviklingen af formidlingsplatformen – Energy-Together. Der var nu gået 15 år siden, jeg havde haft min feberdrøm – og nu fik jeg muligheden for at udvikle første version af drømmen.

Den 1. september 2014 blev første version af platformen åbnet. Den er blevet, lige som jeg havde drømt om. Internt i Insero og i samarbejdet med Design Concern i Århus har vi startet det fællesskab, jeg har ønsket. Det er selvfølgelig kun en start på opbygningen af analyse- og formidlings-fællesskabet. Nu håber jeg på, at mange andre melder sig ind i fællesskabet.

Før liberaliseringen havde vi nogle meget stærke analysemiljøer, der sad tæt på beslutningstagerne, og som løbende videreudviklede forståelsen af de komplekse sammenhænge i energisystemet. De begik den fejl, at de ikke fokuserede på formidling.  Da liberaliseringen kom, var beslutningstagerne trætte af de lange analyser og af eksperterne, der havde belærte dem, og talte ned til dem. Beslutningstagerne mente, at det nu var markedet, der skabte sammenhængene i systemet, og at aktørerne hver især blot skulle fokusere på at optimere deres eget område. De ville derfor ikke investere i medarbejdere, der lavede komplicerede analyser.

Men den viden, der i monopoltiden var opbygget via de komplicerede analyser, blev brugt til at skabe den udvikling, sektoren gennemgik de første 10 år efter liberaliseringen. Spørg bare dem, der havde ansvaret for udviklingen.

Energy-Together har fokus på at formidle komplekse sammenhænge på en pædagogisk måde. Mit håb er, at der kommer mange konkurrerende visioner om, hvordan vi skal videreudvikle energisystemet, og at de forskellige visioner analyseres med komplicerede modeller i forskellige analysemiljøer, og formidles på en pædagogisk måde via Energy-Together platformen til en stor målgruppe. Når det sker, vil vi få skabt de ideer til ny teknologi- og konceptudvikling, som kan sikre, at Danmark har en førerposition inden for omlægning af energisystemet samt eksport af energiløsninger.

Danmarks nicheområde skal være, at vi opbygger den viden, der kan tænke på tværs af områderne i energisystemet og med andre sektorer, og at vi bruger den viden til at skabe systemer og koncepter, der realiserer synergier mellem områderne. Energy-Together er en vigtig platform til at nå dette mål.

Beslutningstagerne vil stadigvæk helst undgå at skulle forholde sig til komplicerede sammenhænge. De vil træffe beslutninger. Før liberaliseringen var de tvunget til at sætte sig ind i komplicerede sammenhænge, for de blev angrebet på deres visioner af andre, der tilsyneladende havde argumenterne i orden.

I dag er de fortsat ikke tvunget til det, men med Energy-Together platformen vil vi gøre det så tilgængeligt og interessant, at de sætter sig ind i de komplicerede sammenhænge og bruger den viden til at træffe langsigtede innovative og robuste løsninger.

Du kan se drømmen på www.energy-together.com

Det unikke på Energy-Together platformen

E2G-konceptet indeholder en visualisering af den segmentering af energisystemet, som er udviklet gennem de sidste 30 år, og som der er konsensus omkring blandt alle aktører. Med denne visualisering kan energiinteresserede personer få overblik over det samlede energisystem, og de kan bruge dette overblik til at fordybe sig i detaljerne, samtidig med at de ikke mister overblikket. E2G-konceptet indeholder også en kortlægning af beslutningssystemet. Denne kortlægning bygger også på 30 års erfaringer, men den har endnu ikke fået samme ”blå konsensus stempel”, som energistrømskortet. Der skal derfor etableres et samarbejde mellem relevante aktører om at standardisere kortet over beslutningerne. E2G- indeholder et første bud på denne standard.

Det unikke i E2G ligger i kombinationen af kortet over beslutningskæderne og kortet over energistrømmene og de tekniske anlæg.

I resultaterne af de nuværende energianalyser lavet på store komplicerede energimodeller, ser man kun konsekvenserne af de beslutninger, som aktørerne forventes at gennemføre, hvis de agerer samfundsmæssigt rationelt. Man får ikke et billede af, hvilke aktører, der beslutter hvad i modellen, og hvilke incitamenter, der får de forskellige aktører til at træffe de pågældende beslutninger. Det er denne del, vi bl.a. vil tilføre på Energy-Together platformen. I den Energistrøms-simulator, som ligger på platformen, vil vi visualisere de vigtigste beslutningstagere, og de beslutninger, de har mulighed for at træffe. Endvidere vil vi vise konsekvenserne af deres beslutninger med hensyn til hvordan beslutningerne påvirker energistrømmene og CO2-udledningen og eventuelt elmarkedet.

Et af de vigtige mål med videreudviklingen af E2G-platformen er at implementere en pengestrømsmodel, der viser pengestrømmene mellem de vigtigste aktører.

Visionen med E2G-platformen er at skabe et kort over energisystemet og energisektoren, hvor brugerne kan zoome ind og se hvor de selv arbejder og er med til at skabe værdi, og hvor brugerne også kan zoome ind på alle tekniske anlæg i systemet. Visionen er endvidere, at kortet bruges til at skabe nogle fælles billeder på tværs af fagområder, der kan bruges til at finde og realisere synergier i energisektoren og mellem energisektoren og andre sektore.

Når en kommune f.eks. laver en strategiplan for omlægning af energisystemet til et fossilt frit system, vil E2G-konceptet kunne hjælpe dem til at visualisere, hvilke aktører i kommunen, der forventes at beslutte hvad, og hvorfor de bør træffe de pågældende beslutninger. Denne overbygning til de eksisterende strategiprocesser, vil gøre det lettere, at lave konkrete handlingsplaner, der implementere strategiplanerne.

Når et el-distributionsselskab skal vurdere belastninger på radialer i forbindelse med en større integration af elbiler og varmepumper, vil E2G-konceptet kunne bruges til at kortlægge og visualisere energiforbrug og beslutningsprocesser hos de borgere, der er tilsluttet den pågældende radial, og de vil kunne få ideer til alternativer til at øge kapaciteten på ledningerne.

Når vi alle skal tage stilling til udviklingen i elpriserne, kan vi hente viden om, hvordan spotpriserne afhænger af en række parametre i den Markedssimulator, der ligger på E2G-platformen.

Når vi alle vil vide mere om hvordan energisystemet hænger sammen, og lære at vurdere størrelsesordener af energistrømmene, er E2G-platformen det rigtige sted at finde informationerne.

Når en leverandører af el-udstyr vil lave en markedsanalyse, råder Energistyrelsen over rigtig mange data. Via E2G-platformen får de meget lettere adgang til disse data.

Jeg skifter job

Efter lang tids sygemelding med diagnosen “Lymfekræft” startede jeg på 1/2-tid på SDU den 1. april 2013. Før sommerferien kom jeg på fuld tid. Men nu skifter jeg job til Insero Science Academy i Horsens, hvor jeg skal starte den 2. september 2013.

Jeg har haft en god tid sammen med de studerende på SDU, og dem kommer jeg til at savne. Men mit nye job er et drømme-job. Hos Insero får jeg lov til sammen med engagerede og dygtige kollegaer at udvikle det videndelingssystem, som jeg i 2008 forlod Dong Energy for at udvikle. Systemet hedder Energy-Together og er beskrevet på hjemmesiden http://www.energy-together.com

Det planøkonomiske energiforlig marts 2012

Det er positivt, at der er en bred politisk konsensus omkring den langsigtede energipolitik, og at de danske politikere har fastlagt mål helt frem til 2020. Problemet er blot, at det er sket på basis af forhandlinger, hvor parterne er kommet med hver deres ønskesedler, der primært stammer fra de vigtigste energipolitiske lobby-grupperen samt fra Energistyrelsen og Energinet.dk.

Vi har glemt historien. Vi er tilbage til 1960 – 1980, hvor vi også forudsatte, at vi kunne planlægge fremtiden på basis af ønskesedler. Den historiske erfaring viser, at denne strategi er meget dyr for energiforbrugerne. Erfaringerne fra den sidste planøkonomiske periode var, at vi i stedet for at planlægge fremtiden skulle forberede os på en usikker fremtid, ved bl.a. at lave langsigtede investeringer, der var robuste overfor en række forskellige fremtider.

Den danske planøkonomi på energiområdet hænger også meget dårligt sammen med at Danmark er en del at et internationalt energimarked. Ved at det er politikerne og ikke markedet, der fastlægger investeringerne i nye energianlæg, ødeligger politikerne grundlaget for et velfungerende marked.

Det langsigtede mål om at blive uafhængig af fossile brændsler er ikke til diskussion, det er kun graden af Danmarks enegang, tidshorisonten og vejen dertil, som løbende bør afstemmes med aktuelle trusler og muligheder.

I stedet for de mange ønskesedler bør energipolitikerne i stedet få en række vigtige spørgsmål, de skal tage stilling til. Ved at klikke på følgende dokument kan du læse tre overordnede spørgsmål, som jeg synes, de skal drøfte Ubesvarede spørgsmål

Markedsfejl (2.del)

Da jeg skrev indlægget vedr. ”Markedsfejl”, var det min fornemmelse, at de fleste markedsfejl på den korte bane er blevet fjernet. Jeg hører selv til dem, der ikke tror på, at der er de store gevinster ved at skifte el-leverandør. Derfor er det først i forbindelse med min undervisning på SDU, at jeg har sat fokus på området.

Resultatet af min undersøgelse af detailmarkedet er, at det bestemt ikke fungerer. Det kan du læse mere om på siden “Markedsfejl (2)”

Uddannelse

I forbindelse med min undervisning på SDU skriver jeg nogle forskellige noter til de studerende. På siden ”Uddannelse”, er der adgang til dem. Indtil videre drejer det sig om følgende noter:

  • ”Fysisk og finansiel elhandel”
  • ”Emission Trading System”
  • ”Håndtering af flaskehalse”
  • ”Nettariffer”
  • ”Projektudvikling”

Men der vil løbende komme flere til.