Klimakommissionen tryller

Klimakommissionen er overrasket over, at de har kunnet lave en plan, der opfylder politikernes ønske om at skabe et fossilt frit dansk samfund, uden betydelige meromkostninger.

Jeg burde også blive overrasket. Men det er jeg ikke, fordi jeg har set denne tryllekunst flere gange – første gang helt tilbage i 1990.

Det nye for mig er, at tryllekunstneren selv er overrasket over det trick, han laver.

Det, der er tricket, er, at alle kigger på planen, og der er ingen, der interesserer sig for referencen. Den er uinteressant, for den koster nogenlunde det samme som den flotte nye plan, og den indeholder ikke det, politikerne gerne vil have.

Så vi har alle øjnene rettet mod planen, og vi se ikke, at tryllekunstneren snyder med referencen.

Jeg vil æde min gamle hat på, at jeg med de samme forudsætninger, som ligger til grund for klimakommissionens arbejde, kan producere en referenceplan, som ikke opfylder målsætningen om et fossilt frit samfund, men som er betydelig billigere end den reference, som klimakommissionen anvender.

Hvis man så sammenlignede klimakommissionens fossilt frie plan med min referenceplan, ville man få et meget bedre billede af, hvad det rent faktisk koster at skabe et fossilt frit dansk samfund. Jeg tror nok, at Klimakommissionens overraskelse vil forsvinde.

Debatten om, hvorvidt min plan er bedre end Klimakommissionens plan, vil endvidere føre til, at vi bliver skarpere i analyserne, og til at vi sammen med en række kreative teknikere vil finde løsninger på de problemer, modparten påpeger. Det vil skabe ny innovation.

Men jeg har hverken tid eller lyst til at producere en bedre reference. Jeg er blevet grundigt vaccineret for det.

Det største problem er, at der ikke for alvor kommer ny innovation ud af klimakommissionens arbejde, fordi der ikke er nogen, der for alvor udfordrer hinanden med forskellige visioner.

Læs min kommentarer til Klimakommissionens rapport i toppen af denne hjemmeside.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s