Holdninger overskygger viden

Udviklingen af energisystemet styres af to forskellige grupperinger med meget forskellige holdninger:

  • Der er markedsøkonomerne, der er sikre på, at det er markedet, der skal styre udviklingen, og at det er gammeldags planøkonomi, når man vil planlægge udviklingen af energisektoren
  • Der er idealisterne, der frygter klimaændringer og ressourcebegrænsninger og som vil etablere nationale VE-systemer så hurtigt som muligt

De to grupperinger har haft magten siden liberaliseringen af energisektoren, og den giver de ikke frivilligt fra sig. De har delt magten mellem sig på den måde, at økonomerne styrer den kortsigtede udvikling (0 – 5 år), og idealisterne styrer den langsigtede udvikling.

For samfundet er det meget risikofyldt at lade sig styre af disse grupperinger, for de kommunikerer ikke med hinanden, og tingene hænger derfor ikke sammen. Det burde være den viden og erfaringer man kan opnå gennem saglige diskussioner og avancerede energisystemanalyser, der styrede udviklingen, men det er de eksisterende magtgrupperinger ikke interesseret i.

Markedsøkonomerne fokuserer på det kortsigtede energimarked og på konsolideringer via fusioner og på effektiviseringer af det bestående. Deres løsning på de langsigtede udfordringer består i, at man på international plan skal være enige om målsætningerne, og at nationalstaten ikke skal skyde sig selv i foden, for at skabe sig et handicap, som belaster virksomhedernes konkurrenceevne. Da det er umuligt at blive enige om ambitiøse forpligtende internationale målsætninger, har de i praksis ikke en løsning på det udfordringer, vi står over for. De opfatter analyserne med de avancerede energisystemmodeller som værende planøkonomi.

VE-fortalerne behøver ikke analyser af fremtidige trusler og muligheder, fordi de kende resultatet på forhånd. De ved, at der kun findes en fornuftig vej – den lige vej til et VE-samfund.

Danmark har nydt godt af, at der har været en bred politisk konsensus omkring energipolitikken. Det er der ikke længere, fordi de to eksisterende magtstrukturer ikke har nogen interesse i at skabe et fælles beslutningsgrundlag.

Svend Auken tog det første skridt til denne splittelse ved som minister at træffe meget egenrådige beslutninger. VK-regeringen fulgte op på det, da de fik magten i 2001. De lavede helt ensidigt en hård opbremsning.

Der er brug for, at politikerne og energisektoren laver fælles objektive analyser, inden man starter forhandlingerne. Det er endvidere vigtigt, at aktørerne i energisektoren bliver en del af forhandlingerne, således at de får ejerskab til resultatet.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s