Intelligente Energisystemer og Smart Grid

Budskab

Der er mange, der snakker om det intelligente energisystem og smart grids, som om det er noget nyt. Det er det ikke. Det eksisterende energisystem er intelligent. Problemet er blot, at intelligensen er bygget ind i de kraftværker og andre store komponenter, som ifølge den aktuelle vision skal erstattes med vindmøller mv. Løsningen er derfor at bygge intelligensen ind i andre produktions- og forbrugsanlæg (decentrale kraftvarmeværker, varmepumper, opladere til elbiler, mv.)

Dong Energy har valgt at bruge den erfaring, der stammer fra styringen af det nuværende elsystem som grundlag for at bygge intelligens ind i mindre energianlæg. De kalder det Virtuelle Kraftværker og Power Hub.

Andre snakker om intelligente energisystemer version 1 og 2 som noget nyt, de skal opfinde.

Jeg er ikke i tvivl om hvor jeg ville investere mine pensionsmidler, hvis jeg skulle vælge mellem dem, der tager udgangspunkt i erfaringerne fra det eksisterende intelligente system, og dem der tror, man først skal til at udvikle et intelligent system.

Intelligente energisystemer

Det nuværende elsystem er så intelligent, at børserne sikre, at der produceres el på de billigste anlæg, og at forbruget kan tilpasser sig priserne. Der er også bygget intelligens ind i kraftværkerne som betyder, at hvis der mangler produktion pga. et havari i systemet, regulerer de billigste anlæg momentant op, uden af der er personer involveret i beslutningen. Intelligensen deles mellem de nationale elsystemer, således at hvis det er billigere at regulerer i Norge end i Danmark, er det de norske anlæg, der hjælper med til at balancere produktion og forbrug i Danmark.

Der er helt sikkert et behov for at videreudvikle denne intelligens, således at man kan gå tættere på grænserne og reducere reserverne, men der er ikke behov for at udvikle helt nye metoder.

Ideen med at inddrage forbrugssiden i styringen af elsystemet er heller ikke ny. Metoden hedder Demand Side Management, og er lige så gammel som elsystemet. I Danmark kom metoden for alvor i fokus i starten af 1990-erne, hvor elsektoren arbejdede med Integreret Ressource Planlægning. Ideerne omkring forbrugsstyring er grundig beskrevet i IRP-projektet. Det nye er, at udviklingen på ITK-området har reduceret omkostningerne ved at få forbrugssiden til at deltage i balanceringen af elsystemet, så nu er økonomien forbedret.

Smart Grids

Det danske ord for grids er ”netværk”. Vi snakker derfor om smarte netværk. Spørgsmål er, om det er de elektriske ledningsnet, som skal være smarte, eller om der skal udvikles et nyt kommunikationsnetværk, som får produktionssiden og forbrugssiden til at ”snakke sammen” på en smart måde. Jeg tror mest, at det er det sidste, og derfor bør udviklingen af ”Smart Grids” foregå på rent kommercielle betingelser, fordi både produktionssiden og forbrugssiden er underlagt konkurrence. Monopoldelen – elnettene – har kun interesse i ”smart grids”, hvis kommunikationssystemet kan reducere behov for netforstærkninger, men her er udbygningskriterierne primært bestemt af ekstremsituationer – herunder fejlsituationer.

De kommercielle aktører vil selvfølgelig gerne overlade det til monopolselskaberne at investere risikofyldt i udvikling af det nye kommunikations-system, ud fra den forudsætning, at det så stilles gratis til rådighed for dem. Spørgsmålet er, om det samfundsøkonomisk er den rigtige måde at udbygge dette kommunikationssystem på.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s