Beviserne for værdien af helheds-tilgangen til energiområdet

Formålet med denne side er at bevise, at der er en tæt sammenhæng mellem succesfuld innovation og forståelsen den helhedsorienterede tilgang til energiområdet.

Kortlægningen og opbygning af forståelse af sammenhængene i elsystemet stoppede med liberaliseringen i 1997, men den viden og erfaring som fulgte af kortlægningen blev efterfølgende brugt til at lægge grundstenene til de vigtigste innovationer i energisektoren de sidste 15 år.

Formålet med Energy-Together er at genoplive den helhedsorienterede tilgang til energiområdet og fortsætte kortlægningen – men nu på en måde, der er tilpasset markedsvilkårene. I kortlægningen skal der derfor tages hensyn til, at en del vigtige data er fortrolige, og derfor ikke tilgængelige for alle, og til at målgruppen for kortlægningen omfatter mange forskellige kompetencegrupper, idet både udviklerne, brugerne, investorerne og myndighederne skal være med til at skabe succeshistorierne omkring den fremtidige innovation inden for energisektoren. Kortlægningen skal også være international, idet energimarkederne er internationale.

Beviset på sammenhængene mellem succesfuld innovation og den helhedsorienterede tilgang til energiområdet er ikke forskningsbaseret, men bygger på følgende logik: ”Hvis de personer, der har været fædre til de vigtigste innovationsaktiviteter de sidste 15 år siger, at de har brugt helhedstilgangen til energiområdet som grundlag for ide genereringen og gennemførelserne af innovationerne, er det et bevis på, at der er denne sammenhæng”.

Første opgave går derfor ud på, at finde fædrene til de sidste 15 års succeshistorier inden for udvikling af energisektoren. Succeser har mange fædre, så det er måske ikke så let.

Jeg er i den heldige situation, at jeg har gemt alle de notater, der blev skrevet i Elsam i perioden 1997 – 2003. Med disse notater kan jeg bevise, at medarbejderne i det team, jeg var leder af, var de første til at se og beskrive mulighederne i forbindelse med følgende succesfyldte innovationer:

  • Udvikling af havmølleområdet til at blive et nyt forretningsområde
  • Udvikling af CO2-kvote handel
  • De decentrale kraftvarmeværker på markedsvilkår
  • Elopvarmning pga. stor vindmølleudbygning
  • Integration af transportsektoren i energisektoren med henblik på at identificere og realisere synergier (VEnzin-visionen)
  • Anden generations bioethanol
  • Tredje generations affaldsbehandling (Renescience)
  • Scenarioteknik (er endnu ikke blevet succesfuldt, men det kommer)

Vi så disse muligheder lang tid før alle andre, fordi vi arbejdede struktureret med at beskrive fremtiden baseret på viden om omkostningsstrukturer og mekanismer. Vi brugte den viden, der var skabt i perioden 1985 – 1996, hvor vi havde været med til en helhedsorienteret kortlægning af elsektoren.

De fleste af de andre personer, der havde været med til kortlægningen i 1985 – 1996, blev ansat i Eltra, hvor de tog ansvaret for at gennemføre en af de største innovationer i energisektorens historie, nemlig udformningen af de markedsregler, som skulle sikre effektiv udbygning og drift af elsystemet under overholdelse af miljøkrav og krav til forsyningssikkerhed.

Hvis man spørger Paul-Frederik Bach, Jørn Mikkelsen, Henning Parbo, Carl Hilger og Jørgen Munk Hansen som var fædrene til opbygning af det danske elmarked, hvad de støttede sig til, er jeg sikker på, at svaret vil være den viden og erfaring, de fik i forbindelse med kortlægningen af omkostningsstrukturen før liberaliseringen og især kortlægningen i IRP-projektet (1992 – 1994). Hvis man ikke tror på det, kan man spørge dem.

I resten af dette dokument er der en kort beskrivelse af innovationsaktiviteterne med henvisning til de første notater, der er skrevet om emnerne. Beviserne ligger i navnet på forfatterne og årstallene.

Hvis der er nogen, der er uenig i påstanden eller bevisførelsen, er de meget velkommen til at skrive en kommentar til denne side.

  1. Udvikling af markedsrammerne

Jeg har ikke afgang til Energinet.dk´s dokumentsystem, så jeg kan ikke vise, at Jørn, Paul-Frederik, Henning, Carl og Jørgen er forfatterne til de vigtigste notater, som beskriver opbygningen af elmarkedet. Men jeg ved, at det var Paul-Frederik og Jørn, der fik ansvaret for at udvikle markedsrammerne, målesystemer og de fysiske kommunikationssystemer som skabte det danske elmarked. Denne udvikling krævede en samlet overblik over elsystemet og aktørernes forskellige interesser. Paul-Frederik og Jørn havde det største overblik, og de havde primært fået det i forbindelse med at de var ansvarlige for IRP-projektet.

Innovationen omkring markedsåbningen blev kun en succes, fordi den blev styret af de personer, der via en struktureret kortlægning af elsystemet havde fået et helhedsorienteret overblik over omkostningsstrukturer og mekanismer.

  1. Udvikling af havmølleområdet til at blive et nyt forretningsområde

Udviklingen af havmølleområdet blev givet som et pålæg til Elsam og Elkraft. I disse selskaber betragtede ledelserne pålægget som en teknisk opgave, som politikerne ville have sektoren til at løse. Elsam sagde ja til opgaven i forbindelse med en politisk studehandel, hvor politikerne gav tilladelse til at Nordjyllandsværket og Skærbækværket Blok 3 kunne bygges.

I Elsam fik jeg ansvaret for at forhandle havmøllepålægget på plads. I mit billede af fremtiden ville der komme en betydelig havmølleudbygning, og i mit team begyndte vi derfor at drøfte, hvordan havmølleudbygningen kunne foregå på markedsvilkår. Det første notat, der beskriver en model for en markedsbaseret havmølleudbygning, er fra 1997 og har mine initialer. Den kan du læse ved at klikke på notatet NOTAT97-0430 . Her er et andet, der beskriver samme problemstilling NOTAT97-0485A

Mit notat blev ikke taget alvorlig af ledelsen, fordi de regnede med – håbede på – at Horns Rev projektet fra en engangsforetagende.

Medens pålægget blev forhandlet på plads, begyndte mit team sammen med en række personer i Teknisk Udvalg at arbejde med en idé om at bruge pålægget til at udvikle et nyt forretningsområde for Elsam.

Dette notat NOTAT98-0895a er det første notat i historien, hvor det foreslås, at havmølleområdet udvikles til at blive et nyt forretningsområde.

Jeg skrev notatet til chefgruppen i Elsam i 1998, og jeg husker tydeligt behandlingen, hvor mine chefkollegaer afviste ideen med den begrundelse, at havmølleområdet aldrig kunne blive kommercielt, fordi området skulle have tilskud for at kunne løbe rundt. Det blev dog besluttet, at jeg gerne måtte arbejde videre med ideen, blot det kunne ligge inden for havmøllepålægget, og det ikke kostede Elsam penge.

Jeg ansatte så den første forretningsudvikler inden for havmølleområdet (Hans Buus), og han blev den del at mit team. Hans Buus skrev den første forretningsplan for havmølleområdet. Den kan du læse ved at klikke her: NOTAT99-0164

Jeg har stadigvæk alle de notater liggende, hvor forretningsgrundlaget for havmølleområdet er beskrevet, så hvis der er nogle, der interesserer sig for historien, skal de blot sige til.

  1. CO2 som et forretningsområde

Drivhuseffekten og CO2-problemet blev af ledelserne i energiselskaberne i mange år betragtet som et politisk modefænomen, som ville gå over. Det blev ikke for alvor taget alvorligt. I Elsam fik jeg ansvaret for at forhandle CO2-kvote-systemet på plads sammen med myndighederne og de andre aktører.  Mit team brugte vores viden om omkostningsstrukturer og mekanismer til at varetage Elsams interesser i denne udvikling.

Vi så også meget tidligt mulighederne for, at man kunne opbygge et nyt forretningsområde omkring handel med CO2-kvoter. Et af de første – hvis ikke det første – notat, der er skrevet omkring forretningsmulighederne ved CO2-kvotehandel er skrevet af Morten Vesterdal, der var ansat i mit team. Det kan du læse ved at klikke her NOTAT01-0598

  1. Elopvarmning som følge af øget vindmølleudbygning

I dag er der stor fokus på at bruge el til opvarmning, hvis det blot sker på en energiøkonomisk måde via varmepumper eller hvis det sker på de tidspunkter, hvor der er et for stort udbud af el.

Tilbage i 2000 skrev jeg følgende to notater, som handler om nødvendigheden af at ændre den indstilling til elopvarmning, som herskede på daværende tidspunkt. NOTAT00-1022 og FN-projekter-00-04a Lobbyvirksomhed vedrørende brug af el til opvarmning

Notaterne byggede på den strukturerede håndtering af fremtiden, vi anvendte i min afdeling, og hvor vi skaffede os et samlet overblik over elsektoren via modeludviklinger og analyser. Alt sammen baseret på den viden og erfaring, der var opnået via kortlægningsaktiviteterne i perioden 1985 – 1996.

Med denne fremgangsmåde så vi innovationsmulighederne lang tid inden de viste sig i praksis, og hvor alle andre derfor kunne se dem.

  1. De decentrale kraftvarmeværker på markedsvilkår

I år 2000 diskuterede vi i mit team, hvordan driften af det samlede elsystem kunne effektiviseres ved at de decentrale kraftvarmeværker kom på markedsvilkår. Dengang var disse tanker helt uhørte, fordi S. Auken og myndighederne kun ønskede konkurrence mellem de store kraftværker.

Jeg skrev på daværende tidspunkt et notat til ledelsen, som belyser problematikken samt de venner og fjender, der sandsynligvis ville være til ideen. Notatet indeholdt et forslag til en lobbyvirksomhed omkring liberaliseringen af PSO-strømmen. Du kan læse notatet er NOTAT01-2003a

I 2001- 2002 deltog jeg i et udredningsarbejde i Energistyrelsen vedrørende eloverløb. I forbindelse med dette arbejde foreslog jeg, at vi skulle analysere, hvad der ville ske, hvis de decentrale kraftvarmeværker blev drevet på markedsvilkår i stedet for at køre efter en standard tarif. Eltra, Elkraft, Energistyrelsen, OVE (Aalborg Universitet), Dansk Fjernvarme, Danmarks Vindmølleforening og Elfor var modstandere af ideen. Jeg skrev derfor følgende mindretalsudtalelse til gruppens rapport FN-01-50 Mindretalsudtalelser til rapport om bunden elproduktion. Mindretalsudtalelsen kan også læses i bilaget til den officielle rapport fra Energistyrelsen.

Efterfølgende lavede jeg sammen med mit team i Elsam analyserne af konsekvenserne af at drive de decentrale kraftvarmeværker på markedsvilkår. Resultaterne blev præsenteret for Folketingets Energipolitiske Udvalg NOTAT02-0085d, og i mit team udviklede vi en model, som kunne holde ejerne af de decentrale kraftvarmeværker skadesløse, samtidig med at de kørte på markedsvilkår, og fik incitamenterne til at køre optimalt set ud fra det samlede systems synspunkt. NOTAT02-0590 og NOTAT02-1005b

I mit team beskrev vi også de nye forretningsmuligheder, der ville følge af liberaliseringen af de decentrale kraftvarmeværker NOTAT02-1024b og NOTAT02-1155. Mange af disse produkter og serviceydelser er efterfølgende implementeret af andre.

Jeg har gemt en stor del af dokumentationen af processen, så hvis der er nogen, der er interesseret i at undersøge, hvordan man innoverer ved at sammentænke energisystemanalyser, pengestrømme, aktørinteresser, lovgivning mv. skal I bare sige til.

Igen brugte vi den grundlæggende viden og erfaring, vi havde opnået ved at være med til kortlægningen af elsektoren i perioden 1985- 1996. Vi brugte især de 5 testkriterier fra IRP-projektet.

  1. Nye brændsler til transportsektoren

VEnzin-visionen (bioethanol produktion og produktion af syntetiske brændsler) er det første bud på en samlet løsningen af problemet med at indpasse store mængder vindkraft i elsystemet og problemet med den betydelige olieafhængighed i transportsektoren.

I mit team identificerede vi problemerne og fandt nogle af løsningerne på integrationen af store mængder vindkraft i elsystemet samt den store olieafhængighed, der er i transportsektoren, flere år inden andre begyndte at interessere sig for emnet.

Det var ikke fordi vi var klogere eller mere synske. Nej, grundlaget ligger i den metode, vi anvendte til – på en systematisk måde – at beskrive fremtiden.

VEnzin-visionen fik stor politisk opmærksomhed i perioden 2003 – 2005. Min på det tidspunkt gode medarbejder – Niels Henriksen – skrev følgende notat om VEnzin-visionen VEnzin-visionen

Jeg har gemt alle notaterne vedr. VEnzin-visionen, så hvis der er nogen, der er interesseret i at studere, hvordan en kommerciel virksomhed kan stille sig i front med en langsigtet ambitiøs vision for udviklingen af energisystemet med tilhørende konkrete aktiviteter, skal I blot henvende jer til mig. Her er den sidste præsentation med Elsam logo. Den blev givet på en konference i IDA i juni 2006 Energiraffinaderiet – rygraden i fremtidens energisystem

Udviklingen af 2. generations bioethanol og 3. generations affaldsbehandling er konkrete aktiviteter under VEnzin-visionen, som mit team var ansvarlig for.

Begge disse aktiviteter hører i dag til blandt de mest lovende innovationsaktiviteter i den danske energisektor.

  1. Scenarioteknik

I Elsam videreudviklede vi scenarioteknikken, således at den blev et egentligt risikostyringsværktøj. Vi bruget teknikken til bl.a. at forudsige den globale økonomiske krise 5 år inden den viste sig i praksis.

Hvis du vil vide mere om scenarioteknikken kan du slå op på www.scenariolab.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s