Kulturkampen

Fra energikriserne i 1970-erne og indtil liberaliseringen af energisektoren i slutningen af 1990-erne var der en jævnbyrdig konkurrence mellem elsektoren og Energistyrelsen (med tilhørende konsulenter) om at udvikle elsystemet og lave beslutningsgrundlag for politiske målsætninger og store anlægsbeslutninger. Denne kamp dannede grundlaget for en bred politisk konsensus omkring den langsigtede udvikling af energisektoren, idet muligheder og konsekvenser blev grundig belyst fra forskellige sider. Elsektoren, som skulle implementere de politiske mål, havde selv ejerskab til det anvendte beslutningsgrundlag, hvilket lettede implementeringen. Nedenfor er der en kort beskrivelse af de to kulturer, der kæmpede mod hinanden fra 1970 – 2000

Med liberaliseringen sluttede kulturkampen, og konsulentkulturen overtog hele spillebanen. Samtidig med forsvandt den brede politiske konsensus om langsigtede politiske mål.

Jeg ønsker ikke at rulle tiden tilbage til før liberaliseringen. Jeg er stor tilhænger af energimarkedet, men jeg tror på, at det er muligt at opbygge den kultur, som tidligere var i elsektoren, på en ny form tilpasset liberaliseringen. Jeg er sikker på, at hvis vi ikke lykkes med det, får vi ikke meget ud af alle de midler energiforbrugerne og samfundet investerer i F&U, demonstration og markedsmodning af nye energiteknologier.

Kraftværkskulturen

Kraftværkskulturen var bygget op om det specielle danske fænomen – hvor man havde en forbrugerejet decentral struktur med en række kraftværksselskaber, som både samarbejdede og konkurrerede med hinanden.

Kraftværksselskaberne samarbejdede i Elsam-fællesskabet, og konkurrerede om at få størst mulig produktion, laveste elpriser til forbrugerne, og flest nye anlægsaktiviteter. Konkurrencen blev afgjort via grundige analyser samt beslutningsgrundlag med bredt medejerskab.

De ansvarlige for beslutningsgrundlaget var ikke overoptimistiske, når de lavede budgetterne, for de blev sat fra bestillingen, hvis budgetterne blev overskredet.

Kulturen bar også præg af, at ledelsen ønskede at være med til at udvikle nye teknologier. Det er risikofyldt at være den første, der afprøver en ny teknologi i stor skala. Disse risici blev kun i mindre grad afdækket via juridiske kontrakter, som ensidigt bandt leverandørerne. I stedet ansatte lederne i elsektoren de bedste teknikere, således af de kunne afdække de teknologiske risici ved selv at råde over de teknikere, som man vidste, kunne få teknologierne til at virke.

Kort sagt var det bærende i kulturen:

  • at man teknologisk ville være foran de andre, og at man ansatte de teknikere, der kunne afdække de tilhørende risici
  • at man optimerede sine investeringer, således at elprisen blev lavest mulig. Dette blev bl.a. gjort ved anvendelse af komplicerede elsystemmodeller, som man selv udviklede
  • at budgetterne i forbindelse med beslutningsgrundlag for anlægsinvesteringer skulle overholdes

Konsulentkulturen

Konsulentkulturen er bygget op omkring ønsket om at lave et beslutningsgrundlag, som giver det resultat, som kunden ønsker. Inden for energisystem-området har konsulentkulturen indtil liberaliseringen primært været at finde i Energistyrelsen, på Risø og på AUC. De specielle for AUC var, at kunden og konsulenten var de samme personer.

I konsulentkulturen vælger man at være optimistisk med hensyn til de parametre, som støtter argumenterne for den ønskede udvikling, og man fortrænger alle truslerne og ulemperne. Man laver et beslutningsgrundlag, man kan stå inde for, men man går lige til grænsen.

Man skriver endvidere med småt nogle forbehold, således at man ikke selv kommer til at hænge på, at budgetterne ikke holder.

Kort sag er det bærende i konsulentkulturen:

  • beslutningsgrundlaget indeholder de resultater, som kunden ønsker
  • man indskriver de forbehold, som er nødvendig for, at man kan stå inde for resultatet, men det gøres med så lille tekst, at kunden får det, han ønsker
  • man forankrer analysekompetencerne hos sig selv, og bruger de forskellige opgaver til at videreudvikle eksisterende databaser og værktøjer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s