Markedsfejl

Krav til et velfungerende marked

I de økonomiske lærebøger står der at markedsfejl primært er relateret til eksistensen af offentlige goder, eksternaliteter, imperfekt information og/eller barrierer for adgangen til markedet.

På energiområdet er der især grund til at være opmærksom på markedsfejl

  • fordi adgang til energi via nettilslutning og en effektiv infrastruktur betragtes som værende et offentligt gode
  • fordi der er meget betydelige eksternaliteter i form af miljøomkostninger, tab i forbindelse med forsyningssvigt, consumers surplus mv.
  • fordi energisystemet er så komplekst, at det er vanskeligt for aktørerne at få den nødvendige markedsviden – imperfekt information
  • fordi der er så betydelige stordriftsfordele, at det er vanskeligt for mindre nye aktører at etablere sig på markedet – barrierer for adgang til markedet

I energimarkedets ”barndom” (1996 – 2010) har der været fokus på at reducere markedsfejlene på den korte bane.

  • Staten har overtaget infrastrukturen (offentligt gode)
  • De vigtigste eksternaliteter er internaliseret via kvoter, afgifter og tilskud
  • Der er etableret konsulentvirksomheder, der sælger markedsinformation til fornuftige priser
  • Konkurrencestyrelsen har stillet krav om frasalg i forbindelse med store fusioner, og konkurrencemyndighederne har kørt sager, hvor store aktører er blevet anklaget for at misbruge deres markedsdominans.

Nu, hvor vi kommer ind i energimarkedets ”ungdomsperiode” (2011 – 2016) er det vigtigt at få styr på fremtiden, således at vi også får reduceret markedsfejlene på den lange bane. På den lange bane er det helt afgørende:

  • at vi får et fælles billede af hvordan eksternaliteterne prissættes og internaliseres i fremtiden
  • at vi sikre, at aktørerne får den nødvendige markedsinformation stillet til rådighed.

Eksternaliteterne: Hvis der er for stor usikkerhed om de langsigtede politiske rammebetingelser (internalisering af eksternaliteter via politiske mål, afgifter, tilskud, standarder mv.), vil markedet kræve en meget stor risikopræmie for at investere i teknologiudvikling og i nye energianlæg. For at politikerne kan fastsætte langsigtede og holdbare markedsrammer, skal de kende de samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige politiske målsætninger. Den information kan i praksis kun fremskaffes ved at lave analyser på store komplicerede edb-modeller af energisystemet, og ved at resultaterne af disse analyser drøftes og fortolkes i en åben proces blandt de vigtigste aktører på energiområdet.

Markedsinformation: For at de kommercielle aktører effektivt skal kunne udvikle nye energiteknologier og investere i nye energianlæg, skal de have en tilstrækkelig markedsviden.

Al erfaring viser, at det på energiområdet er meningsløst at lave langsigtede markedsanalyser ved alene at fremskrive de nuværende og historiske markedspriser. Hvis man vil lave seriøse markedsanalyser, hvor de forskellige priser er konsistente, og hvor man kan få en prognose for driftsprofilerne af de forskellige fremtidige teknologier og investeringsmuligheder, bliver man nødt til at bruge komplicerede edb-modeller af energisystemet, og det kræver meget specielle kompetencer.

Den langsigtede markedsviden er så vigtig for de aktører, der vil investere risikofyldt i fremtidens energisystem, at de store aktører køber sig til at have den internt i organisationen, eller de betaler konsulenter en meget høj timeløn for at få den stillet til rådighed.

Konklusion

De markedsfejl, der skal begrænses på den lange bane, er usikkerheden vedrørende eksternaliteterne, samt den manglende markedsviden hos de fleste aktører.

Eksternaliteter: Der er p.t. stor opmærksomhed omkring usikkerheden om de langsigtede markedsrammer (de politiske målsætninger – og hvordan de implementeres via lovgivningen). Politikerne har i flere år forsøgt at lave et forlig om langsigtede energi- og miljømål, og deres finansiering. Det ender dog for det meste med uenighed om, hvor meget Danmark skal binde sig til specielle danske mål i en verden, hvor energisystemet er internationaliseret. Man kommer efter min mening ikke videre, fordi politikerne ikke tager den mere grundlæggende diskussion sammen med borgerne og energisektoren om, mission, vision og strategier. Man forsøger at lappe på de eksisterende organisationer og magtfordelinger selv om de er forældet – og ikke kan tilpasses de nye vilkår.

Men hvordan får vi magtapparatet til at udfordre sig selv?

Markedsviden: Herud over er der efter min mening for lidt fokus på den manglende langsigtede markedsviden. Det er også et meget vigtigt område, der skal behandles for at reducere markedsfejlene på den lange bane.

Jeg tror, at markedsfejlene ved imperfekt information bedst reduceres ved at gøre informationen om de langsigtede markedsforhold til et offentligt gode.

Jeg har derfor foreslået, at 20 % af PSO-F&U-midlerne bruges på at udvikle og formidle viden om de langsigtede markedsforhold.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s