Tidligere analysesamarbejder

Indledning

Denne hjemmeside har som formål at etablere et nyt netværk omkring avancerede analyser af energisystemets udvikling og drift. I perioden frem til liberaliseringen af energisektoren var der et klar trend i retning mod øget tværfaglige samarbejder omkring avancerede analyser af energisystemet.

Liberaliseringen stoppede denne trend, selvom der var klare beviser for, at samfundet havde stor gavn af at få belyst og drøftet en række forskellige udviklingsforløb for energisystemet baseret på avancerede energisystemanalyser, og selvom denne fælles viden om fremtidige trusler og muligheder for energisystemet er essentiel for at skabe et velfungerende marked.

Efter liberaliseringen er der gjort forsøg på at genskabe samarbejdet omkring de avancerede energisystemanalyser, men det er indtil nu ikke for alvor lykkedes.

I det følgende er historien omkring analysesamarbejdet resumeret. Hvis du er interesseret i en uddybning, skal du blot skrive til fnis@insero.dk

Samarbejder før liberaliseringen

Elsams planlægningafdeling

Kraftværksfællesskabet i Jylland og Fyn – Elsam – var indtil liberaliseringen af energisektoren centrum om et analysesamarbejde på meget højt internationalt niveau. Elsam udviklede nogle af de mest avancerede energisystemmodeller i verden, og dygtige anlægs- og driftsmedarbejdere i kraftværksselskaberne lavede fælles analyser via Elsams drifts- og planlægningsafdelinger, hvor der var ansat ca. 50 personer, som udelukkende udviklede modeller og lavede analyser. Analyserne udgjorde det saglige beslutningsgrundlag for fællesskabets investeringer i F&U, anlæg og drift og vedligeholdelse samt for omkostningsfordelingen mellem de forskellige kraftværksselskaber.

Fra 1989 blev analyse-værktøjskassen udvidet med scenariometoden, hvilket gav en meget større frihed med hensyn til at analysere fremtidige trusler og muligheder.

Resultatet af analysesamarbejdet er dokumenteret i Elsams udviklingsplaner frem til 1996.

Integreret ressourceplanlægning 1992 – 1994

Indtil 1992 blev forbrugssiden betragtet som en ukontrollerbar del af energisystemet. Forbrugssiden indgik i energisystem-analyserne via prognosefremskrivninger baseret på historiske data samt fremskrivninger af den generelle økonomiske udvikling i samfundet.

I 1992 blev der startet et stort analyseprojekt støttet af EU, hvor forbrugssiden blev en ligeværdig del af analyserne af energisystemet, og hvor distributionsselskaberne derfor blev en del af det samlede analysenetværk.

IRP-projektet er det største samlede analysenetværk, som nogensinde har eksisteret. Det kunne have været startskuddet til et betydeligt viden-delings-netværk på tværs af værdikæderne i energisektoren, men liberaliseringen af energisektoren stoppede denne udvikling.

Nordel

Det nordiske samarbejde mellem de store nationale elselskaber – Nordel – var omdrejningspunkt for udvikling af Samkøringsmodellen, som stadigvæk er et af de centrale værktøjer til prognosticering af elpriserne på de nordiske elmarked, samt for analyser af investeringer i interconnections mellem landene samt udbygning af højspændingsnettene internt i landene.

I perioden 1991 – 1992 arbejdede Nordel også med at opstille forskellige omverdensbilleder i form af scenarier.

Samarbejder efter liberaliseringen

Liberaliseringen betød, at de nationale energiselskaber blev delt i en monopoldel og i et eller flere konkurrenceudsatte produktionsselskaber. Der skulle være vandtætte skodder mellem monopoldelen og produktions- og handelsselskaberne, så man kunne ikke længere samarbejde omkring fælles analyser og fælles modeludviklinger.

De konkurrenceudsatte energiselskaber stemplede alle deres data ”fortrolige”, og det var derfor ikke muligt at lave avancerede energisystemanalyser med opdaterede data for produktionsanlæg og netanlæg.

De meget stærke netværk omkring avancerede energisystemanalyser forsvandt, og blev erstattet af nye konsulentvirksomheder, der lavede de analyser, de blev betalt for.

Energy Together

Forretningsudviklingsfunktionen i det nu kommercielle Elsam fastholdt visionen om at etablere et netværk af ambitiøse energisystem-analytikere og modeludviklere. Første forsøg 1997 – 1998 gik ud på at etablere et fællesskab mellem de store energiselskaber med Energistyrelsen som bisidder. Det lykkedes ikke. Men Elkraft tog ideen op, og udviklede sammen med Hans Ravn Balmorel-modellen, som blev brugt til et samarbejde med de baltiske lande.

I næste forsøg etablerede Elsam selv en energiplatform – Energy Together – hvor Elsams scenarier med tilhørende data og scenariemodel blev lagt ud til fri afbenyttelse. Planen med hjemmesiden var at bruge den som omdrejningspunkt for udvikling af et internationalt analysenetværk. Denne udvikling stoppede med DONG´s overtagelse af Elsam.

Elsams scenarier kan læses på www.scenariolab.dk

Teknologirådet

Med det formål at skabe større ejerskab til scenarierne og scenariomodellen foreslog Elsam at Teknologirådet skulle stå for et scenarioprojekt med inddragelse af folketingspolitikere samt de bedste energianalytikere i energisektoren.

Projektet blev gennemført, og afrapporteringen kan læses på teknologirådets hjemmeside.

Det lykkedes ikke at ”sælge” Energy Together til de andre parter, i stedet udviklede Elsam, Risø og Elkraft i fællesskab Stream-modellen.

IDA

Ingeniørforeningen gennemførte en proces, som på mange måder lignede Teknologirådets projekt. Her var det Henrik Lund, der med modellen ”Energi Plan” samlede trådene. Resultatet af dette projekt kan findes på IDA´s hjemmeside.

Afslutning

Før liberaliseringen blev de avancerede energisystemanalyser udført i tæt samspil med beslutningstagerne i elsystemet. De enkelte kraftværker og ledningsnet blev modelleret meget detaljeret, så kraftværksselskaberne kunne se deres egen virkelighed i modellerne og de fik derved et godt medejerskab til resultaterne af analyserne.

Med analyserne kunne man forudse hvordan driftsprofilerne af de enkelte anlæg sandsynligvis ville udvikle sig, og skyggepriserne, der bl.a. var resultatet af analyserne, viste, hvor der kunne være et økonomisk potentiale for at fjerne eller begrænse de tekniske begrænsninger (f.eks. reduktion af teknisk minimum på et kraftværk, øget reguleringshastigheder, bedre afsvovling, mv.). Denne information var afgørende for de aktuelle beslutninger vedrørende F&U-aktiviteter samt investeringer i eksisterende og nye anlæg.

Efter liberaliseringen er det konsulentvirksomhederne, der laver de analyser, der ligger tæt på beslutningstagerne, og de åbne fælles analyser i Teknologirådet, IDA mv. har ikke for alvor involveret beslutningstagerne. Ejerskabet til analyserne og resultatet af analyserne er ikke kommet længere end til de analytikere, der har deltaget i processerne.

I Elsams Forretningsudviklingsfunktion lykkedes det at fortsætte med at lave avancerede energisystemanalyser tæt på beslutningstagerne, og det førte til nogle af de væsentligste nyskabelser siden liberaliseringen af energisystemet: ”De decentrale kraftvarmeværker på markedsvilkår”, ”Reduktion af teknisk minimum på kraftværkerne”, ”Øget reguleringshastigheder på kraftværkerne”, ”Integration af transportsektoren i energisektoren” og ”VEnzin-visionen”.

Denne udvikling blev dog stoppet med DONG´s overtagelse af Elsam.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s