Energistrategi: Planøkonomi

Det undre mig meget, at der ikke er nogle af markedsaktørerne, der råber planøkonomi, når de ser strategiudspillet fra regeringen. Politikerne burde fastsætte de overordnede mål, og så lade det være op til markedsaktørerne at udfylde markedsrammerne. I stedet detailstyrer politikerne udviklingen i en grad, som ikke tidligere er set.

Med de aktuelle mål for udviklingen af det danske energisystem lukker vi markedet, fordi næste al den el, som danskerne forbruger, vil have fået garanti for en fast pris, som forbrugerne er forpligtet til at betale, uafhængig af den internationale markedspris på el. I dette system vil al elhandel være spekulation, fordi alle dem, der ønsker en fast pris får denne faste pris via PSO-systemet.

Før liberaliseringen påtog elforbrugerne selv ansvaret for langsigtet at prissikre deres fremtidige elforbrug via deres ejerskab til elforsyningen. I dag er det staten, som pålægger dem at prissikre elforbruget ved at kræve, at de skal finansiere de elproduktionsanlæg, man politisk kan blive enige om. I et ægte marked er det elforbrugerne, som selv er ansvarlig for prissikringen. I et planøkonomisk system er det staten. Vi er i Danmark gået fra et system hvor elforbrugerne sammen risikodækkede deres fremtidige elpriser, til at det nu er staten, der gør det – fra forbrugerstyret planøkonomi til statsstyret planøkonomi. Det er politikerne åbenbart ikke kede af, for det øger deres indflydelse.

Men da vi for 15 år siden drøftede liberaliseringen af energisektoren, var det i hvert tilfald ikke formålet.

I starten af 90-erne, mange år inde liberaliseringen blev besluttet, arbejde vi i Elsam med forskellige scenarier for liberaliseringen. Vi havde følgende tre scenarier:

  • Bureaukratiet, hvor politikerne detailstyrede udviklingen
  • Det regulerede marked, hvor politikerne fastsatte de overordnede mål
  • Det frie marked, hvor politikerne slet ikke blandede sig

Direktørerne i energivirksomhederne ønskede det frie marked, men troede mest på det regulerede marked. Ingen tog bureaukratiscenariet alvorligt. Men det er her, vi er havnet!

Det interessante ved denne historie er, at direktørerne i energivirksomhederne dengang var ingeniører, med klare holdninger til, hvordan energisystemet skulle udvikles – om med mod til at satse på det, de troede på, også selvom man ikke havde et trykt monopolsystem at læne sig op ad. De regnede med, at liberaliseringen ville give dem nogle friere politiske rammer.

Hvad de ikke regnede med var, at de ville blive sat på porten af økonomer, som ikke havde en holdning til, hvordan systemet skulle udvikles, og som ikke havde tekniske indsigt eller nære medarbejdere med teknisk indsigt til at kunne risikodække investeringer i nye teknologiske løsninger.

Økonomerne er godt tilfreds med, at det er politikerne, der detailstyrer udviklingen, for så kan de bevare deres direktørstillinger, fordi de er gode til at implementere. De befinder sig bedst i Bureaukratiscenarier.

Økonomerne kom ind i sektoren, fordi de var de eneste, der tilsyneladende havde forstand på markedet, og fordi det blev vigtigere at værdisætte, handle og effektivisere eksisterende anlæg, end at udvikle nyt.

Ejerne, som ikke tidligere havde interesseret for størrelsen af den værdi, de havde investeret i produktionsanlæggene, så lige pludselig guld, og de glemt helt den arv, de havde fået betroet af de pionerer, der havde udviklet systemet.

Jeg synes, at politikerne, i stedet for at detailstyre udviklingen, skulle nedsætte en kommission, som undersøger, hvordan markedet kommer til at fungere bedre.

Lige en anden ting. Er det samfundsøkonomisk fornuftigt, at omlægge fra kul til biomasse på de store og mellemstore kraftvarmeværker, som alle reguleres via internationale CO2-kvoter? Hvilken pris sætter man på forsyningssikkerhed, for at dette regnskab kan gå op – og øges forsyningssikkerheden, hvis en del af biomassen skal importeres? Jeg har ikke detaillæst strategien, så jeg har ikke fundet, hvor disse spørgsmål besvares.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s